Tande er også leiar for (Norwegian Research Center for Offshore Wind Technology) og er involvert i ei rekkje EU-prosjekt. Han anslår at fram til 2050 vi det verte investert for mellom 500 og 1000 milliardar kroner i offshore vind – kvart år.
- Norske bedrifter bør klare å ta 20-30 % av denne marknaden med den kompetansen vi har innanfor offshoreindustrien, sa Tande under eit offshore vind-seminar i Oslo torsdag.
- Det er liten tvil om at offshore vind kan overta mykje av kapasiteteten norsk utstyrsindustri i dag har til olje- og gassindustrien, sa Tande.
Han viste til at ein er tidleg i utviklinga av teknologiske løysingar innanfor offshore vindkraft.
- Nøkkelen for suksess er innovasjon, nye teknologiske løysingar og reduserte kostnader. Her bør norske bedrifter stille sterkt.
- Det internasjonale energibyrået har fastslått at i 2050 skal 15 % av energien kome frå vind og 15 % frå sol. Det betyr at det må installerast 50 gigawatt årleg i offshore vind fram mot 2050.
- I 2014 nådde vi akkurat dette nivået, så vi er i rute, sa Tande.
I dag er det utbygt 369 gigawatt innanfor vindprosjekt, berre 8 gigawatt av dette kjem frå offshore vind.
- I Norge vil nok vind ikkje vere lønsamt, med unntak av enkelte dokumentasjonsprosjekt, sa Tande.
Han viste til at det i Norge er gitt konsesjon for utbygging av 7,3 gigawatt vind, men berre 0,9 gigawatt er utbygt.
Derimot meinte han at norske utstyrsbedrifter kunne spele ei nøkkelrolle i utvikling og leveransar av utstyr til store vindkraftprosjekt andre stader på kloden.
- Det finst enorme mulegheiter, både innanfor legging av kabel, installasjon, leveransar av understell, drift og vedlikehald og styringssystem.
Statkraft og Statoil er allereie aktive i Storbritannia, norske verft leverer skip til vindkraft og Ålesund-selskapet Uptime International har spesialisert seg på gangvegar til vindkraftinstallasjonar offshore.
Den største faren Tande såg for at norske leveransar til offshore vindkraft ikkje ville nå store høgder, var at ein mangla test- og dokumentasjonssenter.
- Vi burde hatt eit slikt senter der vi kunne prøve ut systema i større skala.
- Norske bedrifter bør klare å ta 20-30 % av denne marknaden med den kompetansen vi har innanfor offshoreindustrien, sa Tande under eit offshore vind-seminar i Oslo torsdag.
100-300 milliardar årleg
Om Tande sine anslag held, er det snakk om mellom 100 og 300 miliardar kroner årleg med norske leveransar til denne industrien.- Det er liten tvil om at offshore vind kan overta mykje av kapasiteteten norsk utstyrsindustri i dag har til olje- og gassindustrien, sa Tande.
Han viste til at ein er tidleg i utviklinga av teknologiske løysingar innanfor offshore vindkraft.
- Nøkkelen for suksess er innovasjon, nye teknologiske løysingar og reduserte kostnader. Her bør norske bedrifter stille sterkt.
På veg mot 2050-målet
Tande sine prognoser var i stor grad basert på kor mykje offshore vind som må byggast ut for at verda skal nå klimamålet om maksimalt to graders temperaturauke i 2050.- Det internasjonale energibyrået har fastslått at i 2050 skal 15 % av energien kome frå vind og 15 % frå sol. Det betyr at det må installerast 50 gigawatt årleg i offshore vind fram mot 2050.
- I 2014 nådde vi akkurat dette nivået, så vi er i rute, sa Tande.
I dag er det utbygt 369 gigawatt innanfor vindprosjekt, berre 8 gigawatt av dette kjem frå offshore vind.
- Ikkje lønsamt i Norge
Tande meiner likevel at den store veksten vil skje til havs, men ikkje i Norge.- I Norge vil nok vind ikkje vere lønsamt, med unntak av enkelte dokumentasjonsprosjekt, sa Tande.
Han viste til at det i Norge er gitt konsesjon for utbygging av 7,3 gigawatt vind, men berre 0,9 gigawatt er utbygt.
Derimot meinte han at norske utstyrsbedrifter kunne spele ei nøkkelrolle i utvikling og leveransar av utstyr til store vindkraftprosjekt andre stader på kloden.
- Det finst enorme mulegheiter, både innanfor legging av kabel, installasjon, leveransar av understell, drift og vedlikehald og styringssystem.
150 norske interessentar
Han meinte at totalt 150 norske selskap har interesser innanfor vindkraft.Statkraft og Statoil er allereie aktive i Storbritannia, norske verft leverer skip til vindkraft og Ålesund-selskapet Uptime International har spesialisert seg på gangvegar til vindkraftinstallasjonar offshore.
Den største faren Tande såg for at norske leveransar til offshore vindkraft ikkje ville nå store høgder, var at ein mangla test- og dokumentasjonssenter.
- Vi burde hatt eit slikt senter der vi kunne prøve ut systema i større skala.
I Norge vil nok vind ikkje vere lønsamt
Publisert: 08.05.2015 08:50
Sist oppdatert: 10.02.2021 13:44